NYTTIGE OPLYSNINGER OM BRABRAND
Uddrag fra Kommuneatlas Århus om Brabrandområdet.
Forstædernes planlægning frem til 1970
I dette kapitel omtales kun de dele af den tidligere Brabrand-Årslev Kommune, der havde status som forstæder, dvs. Brabrand og Gellerup. Disse to middelalderlige landsbyer lå begge tæt ved Brabrand Sø og havde vidtstrakte jordtilliggender i det kuperede terræn mod nord. Begge byer er af typen slynget vejby, og begge er udskiftet 1781. Landevejen til Silkeborg løb gennem Brabrand, og i 1862 blev byen stations-by.
Brabrand
I det første tiår efter åbningen af jernbanen voksede byen frem som en selvstændig stationsby uden egentlig forstadstilknytning til Århus, og byen fik et vist købstadpræg med handel og småindustrier. Ved århundredskiftet begyndte en bosætning i det attraktive bakkelandskab nord for byen, bl.a. i form af større sommervillaer, der nød godt af det syd-hældende terræn og den vidtstrakte udsigt over søen og ådalen. Også i nyere tid har stedet tiltrukket eksklusive boliger på store grunde.
I 1954-egnsplanen er indarbejdet en dispositionsplan med ret beskedne arealudlæg. Den mere omfattende tilflytning kom først i løbet af 1950'erne med etagebyggerier og mange parceludstykninger, og udviklingen tog voldsom fart i 1960'erne, både i Brabrand og i Gellerup m.v. (se nedenfor). Der blev udarbejdet meget få byplanvedtægter for nybyggerier i kommunen - det var en typisk fremgangsmåde at lade den byggende udarbejde bebyggelses- eller udstykningsplan samt deklarationer, der indeholdt et vist mål af regulerende bestemmelser. Metoden blev benyttet ved selv meget store udstykningsplaner (i et tilfælde op mod 100 ha.). Selv om kommunen skulle godkende planerne, blev helheden reelt skabt af de mange enkeltprojekter uden overordnede plan-intentioner. Lokalt danner de bedste af bebyggelserne alligevel fine, små enheder i bakkerne nord for Brabrand. Planlægningsmæssigt dannede selve stationsbyen dog en undtagelse. Her blev der vedtaget flere byplanvedtægter, både for nyanlæg og for regulering af bebyggelsen. Forlægningen af landevejen omkring 1960 gav nok. nogle skår og isolerede stationen, men fjernede også den gennemgående kørsel, og den gamle bydel har bevaret meget af den oprindelige karakter og de kvaliteter, der knytter sig til naboskabet til søen.
I 1960 kom et forslag til en ny dispositionsplan, idet Brabrand Boligforening havde tilbudt at lade planen udarbejde uden udgift for kommunen. Planen inddrog store nye arealer nord for Brabrand samt hele Gellerup-området til byudvikling, og planen lagde op til et meget stort antal nye boliger pr. år. Et privat konsortium udarbejdede 1965 på tilsvarende måde en dispositionsplan for de resterende arealer mellem Viborgvej og Edwin Rahrsvej.
Brabrand bevaringsværdige bygninger
Villa i Brabrand Bakker.
For 200 år siden bestod Brabrand-Gellerup i landskabsmæssig henseende af lyngklædte bakker. Målt med dagens alen forekommer hovedparten af områdets byudviklingshistorie idyllisk. De to landsbyer ligger i det skrånende landskab ned til Brabrand Sø med omliggende teglværker, møller og fiskerianlæg langs Voldbækken. Brabrand begyndte langsomt at vokse, da jernbanen anlagdes, og da storkøbmanden Hans Broge lod opføre en sommervilla i Brabrand bakker, blev udviklingen endda mondæn. Balancen genoprettedes med byggeriet af 2.300 etageboliger over kun to år. Men der er stadig en tone, når man går tur i Bakkerne.